76 Blommesorter ved Spøttrup Borg

76 Blommesorter ved Spøttrup Borg

“Marie Berlows Blommesamling på Spøttrup Borg” rummer 76 sorter, udvalgt til genbevaring og test for vækstpotentiale i kystnære egne af det vestlige Danmark. Derudover er der sat fokus på sorternes egnethed til fødevarer.

Alle der vil høre mere om dette, inviteres hermed til projektafslutning.

Arrangementet afholdes:

Tid: Mandag den 27. juli klokken 16.00-18.30

Sted: Spøttrup Kulturcafé

Nørremarken 1

7860 Spøttrup

Tilmelding

Af hensyn til antallet af smagsprøver bedes du

tilmelde dig hos Skive kommune ved at sende en

mail til pets@skivekommune.dk eller ringe

til 9915 5513 senest 22. juli 2015

Rødding Æblefestival 2015

Rødding Æblefestival 2015

Rødding Æblefestival har med stor succes ekspanderet år for år og det er nu tid til at tage springet videre. I 2015 er der store planer for festivalen. Arrangementet vil blive afholdt i efterårsferien med start d. 10 Oktober, hvor det hele skydes i gang med mostning af æbler og marked ved Spøttrup Kro. Alle kan møde op med æbler og få dem mostet. Der vil selvfølgeligt også være mulighed for at købe færdig æblemost. Hele dagen er krydret med aktiviteter for børn og voksne.

Hele efterårsferien vil der være åbent på Spøttrup Borg, Danmarks bedst bevarede  middelalderborg, hvor der vil være aktiviteter hele ugen.

Dagli Brugsen i Rødding har hele ugen forskellige æblerelaterede aktiviteter og tilbud.

Spøttrup Kulturhal åbner op for æbleunivers for hele familien

Derudover vil der hver dag i ferien være aktiviteter for hele familien. Se det og meget mere i hele programmet, som du kan finde her

Kommer du langvejsfra er der gode muligheder for at overnatte i området. Limfjords Camping har både hytter,  mobile homes og naturligvis mulighed for at campere med eget telt, campingvogn, mv.

Vi ses til en fantastisk æblefestival i Rødding…

Indsamling af spisekastanjer i Danmark

Indsamling af spisekastanjer i Danmark

Efter næsten 3 års arbejde er tiden kommet, hvor projektet ”Indsamling af spisekastanjer i Danmark” skal afsluttes. Det vil vi gøre ved at invitere til et spændende indblik i projektets resultater, lækre smagsprøver og sidst men ikke mindst en fremvisning af de podede og udplantede kastanjetræer i Rødding. På sigt kan disse træer bidrage til nye spændende egnsretter.

Download programmet som PDF her

Alle inviteres hermed til at afslutte projektet med maner.

Arrangementet afholdes:

Tid: Fredag den 10. juli klokken 16.00-18.30

Sted: Pometet Rødding

Nørremarken 4A

7860 Spøttrup

Tilmelding

Af hensyn til antallet af smagsprøver bedes du tilmelde

dig hos Skive kommune ved at sende en mail til

asra@skivekommune.dk eller ringe til 9915 6334

senest 6. juli.

Rollespilsevent og workshop på Spøttrup Borg!

Rollespilsevent og workshop på Spøttrup Borg!

I hele uge 28 står Spøttrup middelalderborg i rollespillens tegn. I løbet af ugen kan børnene komme forbi til forskellige workshops, hvor de kan lave våben m.m. og lære om hverdagen som ridder på Borgen. Hver dag vil der være mulighed for at lære sjove og anderledes middelalderlege samt spøgelsestur på Borgen!

Nu kan alle børn, der besøger Spøttrup Middelalderborg i uge 28, selv lege riddere og slotsfruer.
Ugen igennem slår rollespillere fra Rollespilssyndiaktet deres flotte telt op på Spøttrup Middelalderborg – og inviterer børnene til sjove workshops, middelalderlege og rollespil. Mandag til fredag er man velkommen i teltet fra 13-16, hvor man løbende kan deltage i aktiviteterne.

Alle dage kan du bl.a. lave dit eget rollespilssværd eller rosenkrans. Du kan få sminket et sejt snitsår. Du kan prøve kræfter i arenaen med en rollespilsridder – og vi hjælper også gerne med at forberede din rolle, hvis du har lyst til at spille med i lørdagens og søndagens rollespil.

Hver dag vil der være mulighed for at lære sjove og anderledes middelalderlege.

Lørdag og søndag den 11. – 12. juli kl. 13 – 16 spiller vi et sjovt rollespil på Spøttrup Middelalderborg, der tager udgangspunkt i Borgens historiske rolle i middelalderen. Her vil fire rutinerede og flotte udklædte gamemasters fra RollespilsSyndikatet sætter gang i løjerne. Her foregår rollespilsaktiviteterne ligeledes fra kl. 13-16 – og lørdag og søndag er det en rigtig god ide at dukke op fra start, hvor der vil være mulighed for at blive sminket og lære noget om rollespilsregler – og ikke mindst høre det spændende spiloplæg.

Arrangement: Rollespilsriddere på Spøttrup Middelalderborg

Tid: Workshops: 6. – 10. juli kl. 13 – 13.
Løbende deltagelse

Rollespilsevent: 11. – 12. juli kl. 13 – 16
Kom fra start!

Arrangør: Spøttrup Middelalderborg, Muse®um.

Pris: Entre: Voksne: 80,-
Børn: gratis

Workshops: Sværd: kr. 30 pr. stk. (to stk. for 50,-)
Rosenkrans: kr. 10,-
Sejt sår: kr. 20,-

Kontakt: Spøttrup Middelalderborg – Muse®um
T: 97 56 16 06 M: borgen@muserum.org

Ny Boutique i Bizzart

Ny Boutique i Bizzart

Endnu en ny virksomhed er på vej til at åbne i Rødding. Det nye skud på stammen hedder Boutique BizzArt, der som navnet antyder vil åbne i Bizzart på adressen borgergade 18. I Boutique BizzArt vil Lone Krunderup, Palle Birkholm og Else Dürr hver især sælge produkter indenfor deres specielle interesseområder;

 

Palle sælger:
– Vin, mousserende vin og brandy fra Moldova
– Etnografica fra Afrika og Kina
– Kunst

 

Lone sælger:
– Fotos og postkort fra området
– House of coal (lugt- og fugtfjerner)
– Øko. hudplejeprodukter fra Kreta
– The

 

Else sælger:
– Naturprodukter i hør, uld og silke beklædning fra Haugland-Collection.
– Mohairstrømper,(begge kategorier som bæredygtig livsstil)
– Sten design, billeder af sten og drivtømmer fra Limfjorden og Vesterhavet.

 

Hvorfor har i valgt at åbne en butik i Rødding?

 

“Tanken om en butik kom vist bare dumpende, men det var så oplagt at lægge den i BizzArt. Dels fordi vareudbudet korresponderer lidt med galleriet og dels tænkte vi, at en butik ville give mere liv i huset samt en synergieffekt til andre butikker i byen. Placeringen centralt i byen, på torvet og overfor Brugsen, kunne ikke være bedre.”

 

Butikken åbnes med en reception fredag d. 29. maj fra kl 14.30-17.00

 

Åbningstider iøvrigt: mandag til fredag fra 14.30-17.00 samt efter aftale.

 

 [huge_it_gallery id=”2″]
PÅSKEN PÅ SPØTTRUP MIDDELALDERBORG

PÅSKEN PÅ SPØTTRUP MIDDELALDERBORG

Lørdag den 28. marts slår Spøttrup Middelalderborg portene op for påsken, hvor der er noget for hele familien på Borgen .

I kan deltage i påskekonkurrencer, hvor der udtrækkes flotte præmier. Traditionen tro er der en konkurrence for de mindste børn med at finde påskeæggene, som er gemt rundt på Borgen. For de lidt større børn er der en påske quiz med nogle anderledes og sjove spørgsmål om Borgen og middelalderen. I Bispens sal vises en spændende udstilling, som hedder ”Jagten på de forsvundne borge”. Fotografen Peter Helles Eriksen har fulgt arkæologernes arbejde med at udgrave 11 borganlæg i region Midtjylland. Et af anlæggene, som er blevet undersøgt, er Sallingholm i det nordlige Salling.
Udstillingen åbnes kl. 14 af museumsinspektør Turi Thomsen og fotograf Peter Helles Eriksen.

 

I Riddersalen på Borgen bliver der lørdag aften budt op til fest, når Gunnartofte Gospel Singers sammen med Laura fra X-factor får Borgen til at ryste. De 10 sangere og pianisten Jakob Gunnartoft vil blandt andet byde på numre som Oh happy day!, Amazing Grace, Let it grow og mange flere.

 

Påsken er også begyndelsen på en ny sæson, hvor Borgen har fået sammensat et flot program for det kommende år. Bispens Marked er årets største event, men der kommer også nye satsninger. Borgen inviterer i uge 28 til rollespil med Borgens historie som kerne for arrangementet. Museumsinspektør Sam Wullum udtaler: ”Det bliver et flot skue, når børn fra hele regionen  i uge 28 indtager Borgen i middelalderdragter og sværd i hånden!”